Brillerecepten fås hos optiker eller øjenlæge

Sådan får du en brillerecept uden at købe briller

En brillerecept får du hos optikeren. Du betaler typisk 200 – 300 kr., hvis du vil have recepten uden køb af briller.. Brillerecept er fagudtrykket for det der ofte kaldes en synsprøve.

For at handle hos Brilleklubben skal du have en gyldig brillerecept. Brilleklubben er registreret ved Lægemiddelstyrelsen som producent af medicinsk udstyr efter mål. Reglerne kræver, at brillerne er udmålt af en autoriseret prøveansvarlig (en øjenlæge eller optiker).

Du skal kontakte en øjenlæge eller en autoriseret optiker for en recept. For at kunne dokumentere, at din brillerecept er udmålt af en autoriseret prøveansvarlig, beder vi dig uploade et billede af din recept ved bestilling, hvor prøveansvarlig/firma fremgår.

En brillerecept er resultatet af en synsprøve og kan bedst sammenlignes med en recept for medicin, som du får fra lægen efter en undersøgelse. Tallene på recepten bruges til at lave briller efter og fortæller således hvilke styrker dine briller skal have, så du får det bedst mulige syn.

Øjenlæger og optikere er autoriserede til at lave brillerecepter.

Øjenlæger kan fremsøges på følgende link: øjenlæger, hvor der kan filtreres på region, kommune, ventetider osv. Hos øjenlægen er brillerecepten gratis, men øjenlægen laver kun synsprøven, hvis du har øjensygdomme eller -problemer.

Optikere laver således langt de fleste brillerecepter. Hos mange er brillerecepten gratis ved samtidigt brillekøb. Køber du ikke briller og vil have recepten med, vil der tit forlanges betaling. Typisk er betalingen dog et mindre beløb, mellem 200– 300 kr. Husk, at brillerecepten skal være underskrevet af optikeren eller i det mindste angive optikerens navn/initialer.

Som patient har har du ret til aktindsigt hos autoriserede sundhedspersoner. Du har altså ret til at se tidligere brillerecepter hos optikere og øjenlæger. Det følger af Vejledning om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, der skriver følgende:

Retten til aktindsigt omfatter efter loven kun journaler m.v., der er udarbejdet af autoriserede sundhedspersoner, dvs. læger, tandlæger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kliniske tandteknikere, optikere, tandplejere, kliniske diætister, fodterapeuter og kiropraktorer eller personer, der handler på disses ansvar.

Brillerecepten skal opbevares i 5 år. Hvis du kommer til synskontrol hos den optiker der har lavet dine nuværende briller, kan der således sammenlignes med synstest lavet ved tidligere optiker besøg. Det er vigtigt at overvåge, hvordan dit syn udvikler sig med hensyn til prisme, cylinder og add. Særligt, hvis du bruger kontaktlinser, kan øjet med tid blive irriteret og udviklingen hjælpe til valg af brille type.

Når du skal have taget synsprøven, er det vigtigt, at du er veludhvilet og afslappet. I forlængelse af synsprøven er er det en god ide at sammenligne de nye styrker fra synsprøven med dine gamle styrker. Tal med optikeren om han eller hun synes du skal beholde de gamle styrker. Det kan være vanskeligt at vænne sig til nye styrker og optikere når ofte frem til forskellige styrker, se artiklen: Hvorfor får jeg forskellige brillestyrker?

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en brillerecept?

En brillerecept er resultatet af en synsprøve og beskriver, hvilke styrker dine briller skal have for at sikre det bedst mulige syn. Det er som en medicinrecept, men for briller.

Hvor kan jeg få lavet en brillerecept?

Hos en optiker: De fleste brillerecepter udstedes af optikere. Recepten er ofte gratis, hvis du køber briller samtidig. Uden køb koster den typisk 200-300 kr.
Hos en øjenlæge: Brillerecepter er gratis, men øjenlægen udfører kun synsprøven, hvis du har øjensygdomme eller problemer.

Hvordan finder jeg en øjenlæge?

Du kan finde øjenlæger via denne oversigt (link til relevant side), hvor du kan filtrere på region, kommune og ventetider.

Hvorfor skal brillerecepten være underskrevet?

Reglerne kræver, at brillerecepter udstedes af en autoriseret prøveansvarlig (øjenlæge eller optiker). Når du handler hos Brilleklubben, skal du uploade et billede af recepten, hvor prøveansvarligens navn eller initialer fremgår, for at dokumentere dens gyldighed.

Kan jeg få adgang til mine gamle brillerecepter?

Ja, du har ret til aktindsigt i tidligere brillerecepter hos både optikere og øjenlæger. Optikere skal opbevare brillerecepter i 5 år, hvilket betyder, at du kan få adgang til dem for at overvåge dit syns udvikling.

Hvad skal jeg være opmærksom på under en synsprøve?

Sørg for at være veludhvilet og afslappet for det mest præcise resultat.
Efter synsprøven bør du sammenligne de nye styrker med dine gamle og drøfte med optikeren, om du skal beholde de gamle styrker.

Hvorfor kan forskellige optikere nå frem til forskellige styrker?

Synsprøver kan variere afhængigt af metoden og optikerens vurdering. Hvis styrkerne varierer meget, kan det være nyttigt at drøfte forskellene med optikeren. Læs mere i artiklen: Hvorfor får jeg forskellige brillestyrker? (link til artikel).

Er det vigtigt at gemme min brillerecept?

Ja, især hvis du ønsker at sammenligne med tidligere synsprøver. Det er også vigtigt at overvåge udviklingen af prisme, cylinder og add, især hvis du bruger kontaktlinser.