Køb skærmbriller individuelt tilpassede med 80% rabat

Kvinde på kontor med skærmbriller

Køb skærmbriller med styrke og ekstra bredt læsefelt med 80% rabat og 3 mdr. tilfredshedsgaranti. Normalpris hos optikeren: 4.800 kr. Brilleklubben nu 1000 kr.


Individuelt tilpassede skærmbriller med styrke giver dig det bredeste læsefelt og den bedste komfort ved skærmen. Vi tilpasser skærmbriller med avanceret præcision ved hjælp af data fra din mobiltelefon. Det giver dig samme produkt som hos optikeren men til en langt lavere pris.

Skærmbriller, computerbriller, flerstyrkebriller og læsebriller er alle briller, der bliver brugt ved skærmen og giver beskyttelse mod skærmtræthed.

1. Afstand og brillestyrke

Med arbejde ved skærmen sidder vi i en afstand på 60 – 90 cm til skærm, hvilket kan føre til skærmtræthed og sløret syn, hvis du har alderssyn (er over 45 år gammel). Samtidig med skærmen har vi typisk papirer som vi læser i en afstand på omkring 40 cm. Sidder man på kontor med kolleger i nærheden, kan man også have behov for at se omkring 2 meter væk. Afstande kan omregnes til brillestyrker, se nedenstående tabel. Til læsning er der således behov for 2,50D og for at se kollegaen er det 0,50D.

AfstandStyrke i dioptri (1/m)
Læseafstand40cm2,50D
Computer skærm65cm1,50D
Kollega200cm0,50D

De krævede styrker gælder for mennesker, der ikke har behov for synskorrigering med briller. Hvis du i stedet er langsynet med en afstandsstyrke på +2,00D, vil du have behov for en læsestyrke på 4,5D (+2,00D+2,50D). Omvendt er det for en en nærsynet person med afstandstyrke på -2,50D . Her vil den korrekte læsestyrke være 0D (-2,50D+2,50D). Nærsynede læser derfor ofte bedst, hvis de tager brillerne af.

2. Hvornår har man brug for skærmbriller med glidende overgang?

Hvis dine læsebriller har en addition over 1,50D, skal du rykke tættere på computerskærmen for at kunne se den tydeligt. Ved en addition på 2,00D kan du kun se objekter på 50 cm eller tættere. Skærmen er længere væk og du skal derfor rykke tættere på for at se den tydeligt. Det giver ubehag og spændinger i skulder og nakke.

Skærmbrillen giver dig mulighed for at se klart på alle afstande omkring skærmen og reducere risikoen for sløret syn.
Skærmbriller er en brille med glidende overgang, som er særlig egnet til skærmbrug og kan hjælpe med at reducere skærmtræthed og hovedpine, samt forbedre arbejdsmiljøet.

Ved skærmen ser vi typisk kun på korte afstande. Typisk fra læseafstand op til 2 meter. Når afstanden begrænses, ændres styrken i den glidende overgang mindre end ved en almindelig brille med glidende overgang. Teknisk betyder det et langt bredere synsfelt end i briller med glidende overgang.

Arbejdspladsen med skærm

3. Skærmbriller en god start for glidende overgang

Som i glidende overgangsbriller ændrer styrken sig fra læsestyrke nederst i brillen til mindre styrke i toppen, hvilket giver beskyttelse mod unødvendig anstrengelse af øjnene. Laveste styrke giver mulighed for at se på en afstand op til 3 – 4 meter. På grund af det bredere synsfelt er skærmbriller lettere at vænne sig til og giver derfor god mening som første skridt til at bruge briller med glidende overgang.

4. Det skadelige blå lys og skærmbriller

I sammenhæng med skærmbriller lægges ofte et filter til blokering af det blå lys, hvilket kan være gavnligt for personer, der oplever tørre øjne. Årsagen er, at det blå lys kan ødelægge døgnrytmen, hvis man får det frem til sengetid. Blåt lys hæmmer vores produktion af hormonet melatonin, som virker søvndyssende. Hormonet udskilles, når mørket falder på og vi bør gå i til ro. Vores døgnrytme går i stykker, hvis vi ikke producerer tilstrækkeligt af hormonet.
De fleste computerskærme og mobiltelefoner kan sættes op til nattelys, hvor det blå lys dæmpes. Det er måske bedst at lade computeren justere lyset. Hvis man har blå lys filter i brillen fra morgenstunden, kan man let risikere at blive døsig efter frokost. Det blå lys er altså kun skadeligt om aftenen.

5. Afstand til skærm vigtigt med skærmbriller

For det bedste syn kan det være nødvendigt at flytte din skærm op eller ned. Mange medarbejdere har i dag skærmen i øjenhøjde. Som det ses i illustrationen er styrken i skærmbrillen i øjenhøjde sat til en styrke længere væk end skærmen. For at få styrke og afstand til at passe, kan du enten flytte skærmen lidt ned, så du ser gennem en højere styrke. Du kan også flytte brillerne lidt højere op, så den højere styrke kommer højere oppe i brillen.  Vi anbefaler altid næsepuder til briller med skærmglas, så der kan finjusteres med din ønskede arbejdsstilling.

Skærmbrille styrker

6. Skærmbriller betalt af arbejdsgiver

Arbejdstilsynet har lavet en vejledning om skærmarbejde, hvori skærmbriller nævnes. Her fremgår, at arbejdsgiver er økonomisk ansvarlig for synstest og briller, hvis medarbejderen har betydelig arbejdstid ved skærmen. Der er tale om standardglas og -stel. Under synstesten besluttes, om man kan ”nøjes” med enkeltstyrkeglas, eller om der skal flerstyrke til. Valget afhænger, som ovenfor nævnt, af den krævede styrke i læsebrillen. Er den over 1,5, kræver det skærmbriller med glidende overgang.

PWC skriver om grænser for værdien af arbejdsgiverbetalte briller, der anses som et personalegode, hvis det benyttes privat. Maksimum værdi for arbejdsgiverbetalte briller lader til at være 7000 kr. Over denne værdi, beskattes medarbejderen.

7. Indretning af skærmarbejdsplads

En rigtig god vejledning til arbejdsplads med computer ses hos Arbejdstilsynets Vejledning om skærmarbejde.

Her gennemgås arbejdsstillinger etc. Altsammen emner, der skal i betragtning for at undgå arbejdsskader under langvarigt arbejdstid ved skærmarbejde.

8. Hvad koster skærmbriller

Prismæssigt tæller skærmbriller som briller med glidende overgang. Dog ikke den dyre skræddersyede slags. Men den der typisk går under navnet sølv.

Skærmbriller hos optiker

Hos optikeren koster et par brilleglas med god overfladebehandling og almindelig glastykkelse fra 4.800 kr. Hertil kommer stel. Standardstel koster fra 700 kr. og op, så man skal forvente en totalpris på omkring 5.500 kr.

Skærmbriller hos Brilleklubben

Prisen for vores brilleglas til skærmbrug er 1.000 kr. per set. Hertil kan vi anbefale en række standardstel til 300 kr, se i vores stelshop. Standardstellene er af høj kvalitet og sælges typisk til langt højere priser hos optikeren.

Man får derfor en komplet skærmbrille med glidende overgang til 1.300 kr. – under ¼ af prisen hos optikeren.

Bestilling af skærmbriller er som ved glidende overgang: Vi skal bruge en brillerecept og tre tilpasningsbilleder, sådan bestiller du

Opsummering

Er det godt at bruge skærmbriller?

Ja, hvis du har begyndende alderssyn, giver skærmbrillen dig klart syn fra læseafstand (ca. 40 cm.) til omkring 2 meter. I forhold til briller med glidende overgang er dit synsfelt langt bredere og er derfor nemmere at vænne sig til.

Er der forskel på læsebriller og skærmbriller?

Ja, skærmbriller er briller med flerstyrke, der sikrer fokus på alle afstande omkring skærmen og kan hjælpe med at reducere hovedpine. Læsebriller er enkelstyrkebriller, som giver fokus til læsning, men ikke kan bruges til skærmen. Skærmbriller er løsningen på alle synsproblemer omkring skærmen.

Hvor meget må skærmbriller koste?

Fra arbejdsgiveren må du maksimalt modtage skærmbriller til 4.500 kr. skattefrit. Hos optikeren er det ofte prisen for de skræddersyede brilleglas. Hos Brilleklubben er prisen kun 1.000 kr., hvor du endda kan få 30% i tilskud fra Sygeforsikringen danmarkl

Er arbejdsgiver forpligtet til at betale skærmbriller?

Ja, hvis du har omkring to timers skærmarbejde dagligt, er skærmbriller et hjælpemiddel, der kan give beskyttelse for dine øjne, og som arbejdsgiveren typisk er forpligtet til at betale.