Er min brillerecept OK?

Skal jeg have ny brillerecept? – Kontroller med online synstest

En korrekt brillerecept er afgørende for optimal synskomfort og sundhed. Men hvordan ved du, om din nuværende recept stadig er passende? Med andre ord, om du ser godt nok med dine nuværende briller. Det kan du kontrollere med en online synstest!

Synet udvikler sig over tid og der kan ske ændringer, som giver dig behov for stærkere eller svagere styrker i brillerne. Derfor anbefales det at få kontrolleret dit syn hvert andet år. Oftere, hvis du har sygdomme, som diabetes, der kan influere på dit syn.

I de senere år reklamerer flere optikere med sundhedscheck i forbindelse med synsprøver. Diagnostiske apparater ved optikeren kan skanne for grøn stær og andre sygdomme, der kan føre til blindhed. Jo tidligere du får diagnosen, jo større er chancen for helbredelse. Vi anbefaler derfor altid et optikerbesøg, så du slipper for slemme overraskelser.

Hvis vi taler om det almindelige forhold, hvor du blot ønsker at kontrollere om din nuværende recept er korrekt, er der en simpel, men grundig, online test du kan lave derhjemme. Højre og venstre øje testes hver for sig. Også dit behov for læsebriller bliver testet.

Tegn på, at du har brug for en ny brillerecept

Først og fremmest skal du være opmærksom på følgende tegn, der kan indikere, at du har brug for en ny brillerecept:

Sløret syn:

Sløret syn

Hvis du oplever sløret syn, når du læser eller ser på afstand, kan det være tid til en opdatering. Har du svært ved at se vejskilte når du kører bil, er den måske gal med dit afstandssyn. Selvom dit afstandssyn er fint, kan du have fået problemer med dit læsesyn. Alle mennesker rammes af alderssyn, gammelmandssyn – presbyopi, som sygdommen hedder. Årsagen er, at linsen, bag vores pupiller bliver stiv med alderen. Vores evne til at fokusere tæt på reduceres år for år. Omkring 45 års alderen kan vi ikke fokusere tættere på end 40 centimeter. Senere bliver det 50, 60, 70 cm. Da de flestes læseafstand er 40 cm, er man nødt til at holde mobilen længere væk og man skal bruge læsebriller, eller flerstyrkebriller med glidende overgang eller bifokale glas.

Hovedpine:

Hyppige hovedpiner kan være et tegn på, at dine briller ikke længere passer til dine synsbehov. Hjernen kan til en vis grad kompensere for dårligt syn, men det tærer på kræfterne og kan give hovedpine.

Øjentræthed:

Hvis dine øjne hurtigt bliver trætte, når du bruger dine briller, kan det være et signal om, at din recept skal justeres. Besvær med at se langt, hvis du er nærsynet vil ofte resultere i, at du kniber øjnene sammen og du derfor oplever træthed i øjnene.

Svimmelhed:

Føler du dig ofte svimmel, kan det skyldes en forkert brillerecept. Synet er en vigtig del af at kunne holde balancen og dårligt syn vil derfor kunne give svimmelhed.

Kontrol med online synstest

Øjenforeningen, en forening for øjeneksperter, har udviklet en synstest, der fortæller dig, om dit syn er godt nok. Det vil sige, om de briller du har på er gode nok. Både dit afstands- og læsesyn bliver testet. Begge skal være i orden. Testen kan du lave med din computer i ro og mag derhjemme. Den tager kun 5 minutter.

Her link til Gratis synstest.dk

Ser du ikke godt nok, anbefales du at besøge en optiker for en synsprøve, så du kan få en opdateret brillerecept.

Kan optikeren ikke hjælpe dig til at se godt nok, må du videre med en øjenlæge undersøgelse. Ofte vil optikeren kunne hjælpe dig til en en hurtigere tid, end hvis du selv bestiller.

Hvis du til synstesten klarer frisag og kan se, at dit syn er normalt, kan du konkludere, at recepten er god nok. Du kan bruge den til at bestille nye briller. Du kan bestille nye glas hos Brilleklubben i følgende link: Nye glas

Kan jeg selv kontrollere mit syn derhjemme?

Ja, du kan selv kontrollere dit syn på PCen i følgende link: Synstest. MEN det anbefales altid at besøge en optiker

Er min brillerecept korrekt?

Du kan kontrollere om dit syn er normalt med følgende synstest. Hvis testen viser normalt syn mens du har brillerne på, er din recept OK

Hvilke tegn er der på behov for ny brillerecept/briller?

Ofte, men ikke altid, vil man have sløret syn, øjentræthed, hovedpine og/eller svimmelhed. Mange er ikke klar over deres dårlige syn og bør tage den gratis synstest, som du finder her: Synstest

Hvad skal jeg gøre hvis min brillerecept ikke er god nok?

Det er vigtigt at opdatere sin brillerecept hos en optiker, så man kan bestille briller der sikrer det bedste syn.