Nye glas til gamle briller – skift brilleglas
Skift brilleglas (og genbrug dit stel) nemt og præcist
Vi tilbyder nu at skifte brilleglas i dine briller efter en digital måling af dine gamle briller. Med kun din seneste synsprøve og dine gamle briller, får du glasskift med præcision. Vi kan skifte alle typer glas. De mest almindelige ses neden for:
- Glasskift af glidende overgang – polariserende glaskr. 1.500,00
- Glasskift af glidende overgang – klart glaskr. 1.500,00
Bestillingsmetode
Efter bestilling og betaling af glasskift produkterne, beder vi dig oploade billede af din synsprøve
- Du får straks kvittering på din bestilling
- Kort efter får du pakkepostkode for indsendelse af brille (husk at lægge i brilleetui)
- Den færdige brille kommer retur efter tre uger
Nye glas til dine gamle briller giver god mening, hvis dine styrker har ændret sig, du har fået en grim ridse i glasset eller bare er rigtig glad for et gammelt stel. Som udgangspunkt skal begge glas skiftes, når man går i gang med at skifte glas.
Udskiftning af glassene alene er det mest bæredygtige valg du kan tage når styrkerne skifter og så er du jo sikker på, at brillerne passer. For stel er det som med jeans, jo ældre, jo bedre sidder de. Vores moderne glas tilpasses med avanceret præcision, hvor vi skræddersyer de nye glas til dig og dit stel. Det sikrer det bredeste læsefelt og at du får præcis de styrker, der giver dig det bedste syn.
Glasprisen er den samme som for nye stel
Glasprisen er den samme for gamle som for nye stel. Vi tager, modsat mange optikere, ikke ekstra for at indsætte glas i eget stel. Vores stærkeste tilbud er skræddersyet glidende overgang med ekstra bredt læsefelt til kun 1500 kr. Hos den traditionelle optiker koster disse glas over 7000 kr. Enkeltstyrke er naturligvis billigere fx 500 kr for solbrilleglas. Kontakt os gerne for et konkret tilbud eller læs mere om vores glas.
Nye glas i smarte vintage briller
Vintage tøj og briller er hipt. Mange butikker og loppemarkeder har fine gamle vintage briller. Det kan også betale sig at gå på jagt efter vintage stel fx på Facebook, Den Blå Avis, Gul og Gratis. Her ser du det bæredygtige chik genbrug i fuldt flor. Typisk er der tale om mærkevarer, som folk ikke bare vil smide væk, fordi stellet stadig har stor værdi. Lindberg, Gucci og andre mærkevarer fås ned til et par hundredrede kroner, så det betaler sig at lede . I skrivende stund er der omkring 200 brugte stel stel til salg på Den Blå Avis.
Stellet til højre koster kun 500 kr. på Den Blå Avis
Skift af glas – et par tips
Skift af glasset i et gammelt stel kræver normalt ikke mere besvær end i et nyt. Naturligvis skal stellet rengøres grundigt. Hos Brilleklubben rengør vi brugte stel i et ultralydskar før skift af glas. Stellet bliver normalt som nyt. Under rengøringen kan lakken dog skalle af. Særligt, hvis der er tale om titanium stel. Maling kan have svært ved at binde på titanium stel. Derfor må man forvente lidt patina, når der er tale om lakerede titanium stel.
For halvbriller, hvor glasset holdes fast af en nylon streng, vil der typisk være en ekstraudgift da nylonstrengen måske skal skiftes. Ellers risikerer du efter kort tid at brilleglasset falder ud af stellet. Sådanne udgifter er dog inkluderet i prisen..
Hos Brilleklubben laver vi ikke rammeløse briller, hvor stænger og bro er monteret direkte på glasset. Årsagen er, at sådanne briller af og til skal strammes og justeres. Det kræver derfor en optiker i dit nabolag, så du let kan få brillen repareret.
Hvis du køber en brugt brille, skal du justere brillestængerne, så de sidder korrekt bag ørene. Det er normalt ikke et problem, da stængerne er relativt bløde og bøjningen kan justeres, lidt ligesom piberensere.
De letteste briller at justere er altid de med næsepuder, da de kan justere for næsestørrelsen. Så har du ikke mulighed for at prøve brillerne på, anbefaler vi briller med næsepuder. Sørg dog altid for at kunne returnere brillerne, hvis de alligevel ikke passer dig.
Brilleklubbens 3 unikke fordele
Opsummering
Hvordan køber jeg nye glas til en gammel brille
I vores brilleglas shop kan du bestille skift af glidende overgangsglas til din gamle brille. Vi måler din gamle brille op, så de nye glas monteres præcist på samme vis.
Hvad koster det at skifte glas i en gammel brille
Hos os er det er samme pris at få glas i ny og gammel brille – fragt og montering er altid gratis. Mange optikere tager ekstra, når man ikke køber nyt stel.
Skifter I glas i alle typer briller
Vi skifter glas i alle typer briller, med undtagelse af rammeløse stel. Rammeløse stel kræver hyppig justering og bør købes i din nærhed.
Hvor kan jeg købe vintage briller
Loppemarkeder, Den Blå Avis, Gul og Gratis og Facebook har rigtig mange vintage briller. Når glassene er justeret til en anden person, kan du ikke lave glasskift. Her skal du vælge vores skræddersyede løsning.
Hvilke briller er lettest at tilpasse
Briller med næsepude er lettest at tilpasse, da næsepuden kan justere for næsestørrelse.
Skifter I solbrilleglas
Ja solbrilleglas med styrke skifter vi også. For at tilpasse de nye glas, skal du imidlertid tage glassene ud når du tager tilpasningsbilleder. Kontakt os, hvis du har problemer med at skubbe glassene ud!
Hvad koster nye solbrilleglas
Solbrilleglas med antirefleks og hærdning koster typisk 500 kr. at udskifte.
Hvor meget koster flerstyrke glas
Glidende overgang med ekstra bredt læsefelt (skræddersyet) koster 1500 kr med alle tillæg. Bifokalt 1000 kr med alle tillæg.
Hvor er det billigst at købe nye glas
Det er altid billigst at købe briller online. Du sparer de høje udgifter til husleje og personale hos de fysiske butikker. Hos Brilleklubben betyder vores tilpasning med avanceret præcision, at du får samme nøjagtighed som hos den fysiske butik, men til online pris.
Hvad er de bedste brilleglas med glidende overgang
Det bedste resultat får du, når glassene skræddersys til dig og din brille. Med avanceret præcison designer vi brilleglassene individuelt efter placering i forhold til øjnene. Det giver dig det bredeste læsefelt. Med Brilleklubbens smudsafvisende antirefleks behandling bliver dine glas oven i købet lette at holde rene.
Hvilken optiker bør jeg vælge
Det er en god ide at få lavet et sundhedscheck sammen med synsprøven, da mange øjensygdomme kun kan kureres, hvis de opdages i tide. Det er derimod ikke en god ide at købe briller sammen med synsprøven, fordi dianose og økonomi sammenblandes. Tænk på, at lægens dianose er strengt adskilt fra apotekerens medicinsalg.