Hvor får jeg en brillerecept?

Kunde får foretaget synsprøve for brillerecept

For at handle hos Brilleklubben skal du have en gyldig brillerecept. Brilleklubben er registreret ved Lægemiddelstyrelsen, som kræver, at brillerne er udmålt af en autoriseret prøveansvarlig. Her gennemgår vi hvor man får en brillerecept og hvordan den tydes.

Du skal kontakte en øjenlæge eller en autoriseret optiker for en recept. For at kunne dokumentere, at din brillerecept er udmålt af en autoriseret prøveansvarlig, beder vi dig uploade et billede af din recept ved bestilling, hvor prøveansvarlig/firma fremgår.

En brillerecept er resultatet af en synsprøve og kan bedst sammenlignes med en recept for medicin, som du får fra lægen efter en undersøgelse. Tallene på recepten bruges til at lave briller efter og fortæller således hvilke styrker dine briller skal have, så du får det bedst mulige syn.

Øjenlæger og optikere er autoriserede til at lave brillerecepter.

Øjenlæger kan fremsøges på følgende link: øjenlæger, hvor der kan filtreres på region, kommune, ventetider osv. Hos øjenlægen er brillerecepten gratis, men øjenlægen laver kun synsprøven, hvis du har øjensygdomme eller -problemer.

Optikere laver således langt de fleste brillerecepter. Hos mange er brillerecepten gratis ved samtidigt brillekøb. Køber du ikke briller og vil have recepten med, vil der tit forlanges betaling. Typisk er betalingen dog et mindre beløb, mellem 2 – 300 kr. Husk, at brillerecepten skal være underskrevet af optikeren eller i det mindste angive optikerens navn/initialer. Som patient har har du ret til aktindsigt, altså se din brillerecept. Det følger af sundhedslovens § 37.

Det er vigtigt, at du er veludhvilet og afslappet når du skal have taget synsprøven. I forlængelse af synsprøven er er det en god ide at sammenligne de nye styrker fra synsprøven med dine gamle styrker. Tal med optikeren om han eller hun synes du skal beholde de gamle styrker. Det kan være vanskeligt at vænne sig til nye styrker og optikere når ofte frem til forskellige styrker, se artiklen: Hvorfor får jeg forskellige brillestyrker?

De 6 punkter i en brillerecept

I eksemplet nedenfor ses de seks punkter i en brillerecept: Sph, Cyl, Axe, Add, Visus og Bin.

Vi vil gennemgå begreberne og give dig mulighed for selv at måle din synsstyrke, også kaldet visus. Brillerecepten viser som nævnt de styrker dit syn skal korrigeres med for at se så godt som muligt. For bedre at forstå dette, må vi først kigge på, hvad der er galt når man er nær- eller langsynet i forhold til det perfekte øje.

Det perfekte øje

Det optiske system i vores øjne består, når man koger det helt ned, af en hornhinde og en linse, som samler synsindtryk på nethinden. Linsens opgave er at fokusere. Når der ses på afstand, er linsen flad, som i illustrationen nedenfor. Når der fokuseres tæt på, skal lyset samles mere. Det klarer linsen ved at trække sig sammen og derved blive en stærkere samlelinse.

For at se klart skal hornhinden og linens evne til at samle lyset passe til afstanden til nethinden. I dette tilfælde fungerer dette fint og øjet er derfor perfekt.

Det perfekte øje

Nærsynethed

For nærsynede er der ikke overensstemmelse mellem de tre optiske komponenter, lyset samles for kraftigt. Månen, som øjet beskuer er derfor sløret. Selvom de tre optiske elementer alle er bestemmende for synet, kan man sige, at nærsynede har for krumme hornhinder, idet en krum hornhinde samler lyset mere end en flad.

Nærsynet øje

Løsningen er naturligvis briller. Nedenfor har vi fundet en linse som spreder lyset nok til, at synet bliver klart.

Nærsynet øje med briller

Spredelinser til nærsynede er tynde på midten og tykke i kanten. Styrken afhænger af vinklen fra centrum mod kanten. Jo højere styrke, jo større vinkel.

Styrken måles i dioptri, skrives som D, som er fokuslængden 1/m. Linsen nedenfor har en styrke på 1/0,5m = -2D. Spredelinser er alle minus, da de har fokus punkt foran linsen.

Minus linse

Det er denne styrke, der i brillerecepten er angivet som “Sph”

Langsynethed

Langsynethed skyldes, at lyset ikke samles tilstrækkeligt mellem de tre optiske komponenter, se figuren nedenfor. Hornhinden kan opfattes som at være for flad.

Langsynet øje

For at få den rette fokus, bruges en samlelinse.

Langsynet øje med briller

Med samlelinsen er fokus genoprettet.

Nedenfor ses en samlelinse, hvor lyset samles en meter efter 1 m. Styrken er 1/1m = 1D

Plus linse

Det er denne styrke, der i brillerecepten er angivet som “Sph”

Bygningsfejl

Når krumningen af hornhinden kan være for stor eller lille, kan der naturligvis også være andre uregelmæssigheder. Ikke alle kan udbedres med briller, men med briller kan man lave to forskellige styrker i linsen med 90 graders forskel. I tilfældet samlelinse ville det minde om en amerikansk fodbold, der som bekendt er flad på den ene side og krum på den anden.

Amerikansk fodbold - illustration af astigmatisk linse

I brillerecepter er Sph angivet som højeste styrke og FORSKELLEN til den mindre styrke som Cyl. Axe er angivet som der, hvor cylinderstyrken er. Det er angivet i vinkler, hvor klokken 3 er 0 grader og klokken 9 er 180 grader.

Alderssyn

Med alderen, startende omkring 45 år, støder alderssyn til som synshandikap.

Hvor vi ovenfor har givet hornhindens krumning skyld for nær- og langsynethed, skyldes alderssyn derimod linsen. Med alderen bliver linsen stiv og kan ikke trække sig sammen og give den ekstra samling af lyset for at fokusere tæt på.

Normal læseafstand er 40 cm. Den prøveansvarlige undersøger hvor meget EKSTRA styrke af samlelinse brillebrugeren har behov for for at kunne læse tydeligt. I brillerecepten er dette angivet som Add.

Vi har nu gennemgået de første fire punkter i recepten.

Brillereceptens sidste kolonner er angivet visus, som betyder synsstyrke. For både højre og venstre øje er visus 1,0, hvilket er normalsyn. Yderst står der Bin. – binukulært syn (syn med begge øjne), hvor visus er angivet til 1,2. Synsstyrke gennemgår vi på siden om. Skal jeg have ny brillerecept?

I følgende link gennemgår vi, hvordan man vurderer om en ny brillerecept er påkrævet.

Ring til os