fbpx

Skal jeg have ny brillerecept?

Ser du godt med dine nuværende briller, er det muligt at genbruge den brillerecept du har for disse briller. Det skal du imidlertid kun gøre, hvis din synstyrke stadig er den samme som i brillerecepten. Du kan kontrollere afstandssyn og læsesyn ved en synsprøve som beskrevet nedenfor. Både afstands- og læsesyn skal være i orden for at kunne genbruge din brillerecept. Under synsprøven skal du have de briller på du fik til seneste brillerecept.

Afstandssyn

  1. Udskriv denne synstavle på en printer: Rodenstock test til 4 m afstand
  2. Hæng synstavlen på en væg i øjenhøjde
  3. Fra 4 m afstand læses synstavlen linje for linje med først højre, så venstre, så begge øjne
  4. Ud for den nederste linje du kan læse, ses synstyrken – også kaldet visus.
  5. Hvis den nu målte synstyrke svarer til det, der står på din brillerecept, er recepten stadig er gældende.

Læsesyn

  1. For at vurdere dit læsesyn, kan du udskrive denne synstavle på en printer: Rodenstock test til 40 cm afstand (læsetest)
  2. Læs synstavlen i almindelig læseafstand (ca. 40 cm.) med først højre, så venstre, så begge øjne
  3. Ud for den nederste linje du kan læse, aflæser du synstyrken – også kaldet visus.
  4. Synstyrken på læseafstand skulle gerne være 1,0 for at kunne genbruge synsprøven

Det anbefales at du får dine øjne undersøgt regelmæssigt. Du bør få en synsprøve ved en øjenlæge eller optiker hvert andet år. Hvis du har helbredsmæssige problemer, oftere.

Læs også vores forklaring på, hvor du får lavet en brillerecept og en række detaljer om brillerecepten.