Hvorfor læsebriller og hvad er styrker og svagheder

Hvorfor har jeg behov for læsebriller?

Med alderen får vores øjne svært ved at fokusere tæt på. Det kalder man også for alderssyn, eller presbyopi. Her forklarer vi problemet i detaljer.

Figuren viser hvordan øjets linse fokuserer på afstand og ved læsning. Alderssyn er når linsen bliver stiv.

Hvis du har behov for læsebriller, kender du sikkert følelsen af, at mobilen skal holdes i strakt arm for at læse de små bogstaver. Man har simpelthen vanskeligt ved at læse alt der er tæt på. Her kommer en forklaring på, hvad der er galt og hvordan man løser dette problem. På dansk kalder vi tilstanden alderssyn, eller presbyopi.

Til venstre ses simplificerede tværsnit af øjet set fra siden, når der ses på afstand og nær. Øjet virker næsten som et kamera, hvor lyset kommer gennem hornhinden og linsen før det fokuseres på nethinden, der er en slags billedsensor. Når vi ser på afstand, er linsen afslappet og relativt flad. Når vi skal se tæt på fx når vi læser, skal linsen presses sammen for at kunne fokusere korrekt.

Over tid reduceres linsens fleksibilitet og minimusafstanden for fokus stiger. Babyer kan se helt ned til 10 cm afstand. Som 40 årige kan vi typisk kun fokusere til en afstand på cirka 50 cm. Det er omkring den naturlige læseafstand og vi får gradvist behov for læsebriller. I 70 års alderen er linsen så stiv, at vi slet ikke kan fokusere tæt på med linsen. Derfor er man helt afhængig af en læsebrille.

Hvad er styrker for læsebriller?

u003cstrongu003eHvilke læsebriller skal jeg vælge?u003c/strongu003e

Du skal lægge 2,5 D til din normale styrke, når du vælger læsebriller. En læsebrille på 2,5 passer dig der ikke går med briller, fordi normalt syn er 0. Har du briller med en styrke på -4, skal læsebrillerne have en styrke på -4 + 2,5 = -1,50. Går du med linser, kan du altid bruge læsebriller med styrken 2,5.u003cbru003eBemærk at overgangen til alderssyn glidende fra 40 års alderen. I starten vil du kun nøjes med at lægge 1,0 D til din normale styrke. Langsomt stiger dit behov. Senest i 70’erne er det nødvendigt med fuld kompensation på 2,50 D, der giver dig fuld støtte til at kunne fokusere på 40 cm.

u003cstrongu003eHvad er forskellen på læsebriller og almindelige briller?u003c/strongu003e

Almindelige briller er til afstandssyn som bilkørsel og TV. Læsebriller er optimeret til at læse med. En typisk læseafstand er 40 cm. Den kortere afstand kræver højere styrke for den rette fokus. Typisk skal læsebrillen have 2,5 D højere end din afstandsbrille. For en brillebruger med +2,0 D i afstandsstyrke, skal læsebrillen have 4,5 D

u003cstrongu003eHvornår skal man bruge læsebriller?u003c/strongu003e

De fleste oplever problemer med at kunne fokusere tæt på i 40 års alderen. Særligt ved lavt lys er det vanskeligt at se u0022det med småtu0022. Problemet kaldes alderssyn og kuren er læsebriller

u003cstrongu003eEr læsebriller plus eller minus?u003c/strongu003e

Læsebriller er typisk plus. Læsebriller er 2,5 plus din afstandsstyrke. Hvis din afstandsstyrke er -4, vil din læsebrille skulle -1,5 (2,5-4). I dette tilfælde er styrken således minus.

Svagheder ved læsebriller

Læsebriller er typisk enkeltstyrkebriller, som kun kan bruges i en læsesituation. De er beregnet til at se skarpt på 40 cm afstand. Glidende overgang er derimod designet til at se skarpt på alle afstande.

BrilletypeFokus afstand
Læsebrille40 cm
Glidende overgang40 cm – uendelig

Alderssyn uden læsebriller

Lad os se på, hvad der sker for en person med alderssyn, som ikke ikke har behov for afstandsbriller.

Brillers styrke angives i dioptrier hvilket er en enhed, der måler fokusafstand. Styrken måles i 1/fokusafstand i meter og benævnes D. For at kunne fokusere på læseafstanden 40 cm kræves en brille med 1/0,4m = 2,5 D. Dette er den typiske læsebrille, når evnen til at fokusere tæt på er helt væk.

Nedenfor er vist, hvordan et landskab og en bog ser ud for en person, som har godt afstandssyn, men har mistet evnen til at fokusere tæt på. Landskabet ses tydeligt, men bogen er helt utydelig.

Afstand med perfekt syn
Læse med aldersyn uden +2D briller

Alderssyn med læsebriller

For at bogen bliver skarp, er det nødvendigt at bruge læsebriller. Med læsebriller bliver synet som nedenfor.

Afstand med 2D læsebriller
Læsesyn med læsebriller

Med læsebrillerne er bogen blevet helt klar. Desværre er det nu umuligt at se på afstand. For at kunne se på afstand, skal læsebrillerne af.

Det er et stort besvær at skulle tage briller af og på efter om der skal ses på afstand eller nær. En god løsning er briller med glidende overgang, som har styrker til både afstand og læsning i ét, så man ikke dagen igennem skal skifte mellem brille alt efter, om der skal fokuseres tæt eller på afstand. Det er teknisk vanskeligt at lave gode briller med glidende overgang og rigtig mange har købt sådanne briller og opgivet at vænne sig til dem.

Briller med glidende overgang blev patenteret i England helt tilbage i 1907 og har gennemgået en lang række forbedringer. Den digitale revolution har betydet, at brillerne af højeste standard nu kan produceres godt og billigt.

Nøgleordet hedder her skræddersyede brilleglas, eller ”free form”, som er en særlig måde at slibe brilleglas på, som giver en hidtil uset præcision med mulighed for hurtig tilvænning, da synsfeltet er langt større end hidtil.

Brilleklubben specialiserer sig i denne type brilleglas, som beskrives nærmere i følgende link.

Prisen for skræddersyet brilleglas med glidende overgang er kun 1.500 kr. hos Brilleklubben.

Ring til os