Tilskud til briller – hvordan?

Tilskud til briller er en stor hjælp

Tilskudsmuligheder til briller

Som pensionist oplever mange et mindre rådighedsbeløb end tidligere. Briller, især dem med glidende overgang, som ofte er nødvendige for ældre mennesker, kan være dyre. Derfor er der et stort behov for tilskud til briller. Her giver vi en oversigt, der guider dig til at få økonomisk hjælp til briller. Der er flere muligheder for at få tilskud til briller i Danmark. Her er en kort beskrivelse af de mest almindelige muligheder:

Kommunen

Kommunen kan yde tilskud til briller, hvis du har en lav indkomst eller er på kontanthjælp. Tilskuddet afhænger af din økonomiske situation og kan variere fra kommune til kommune. Det er vigtigt at kontakte din lokale kommune for at få specifik information om, hvordan du ansøger, og hvilke kriterier der gælder.

Ældresagen

Ældresagen tilbyder også hjælp til briller for deres medlemmer. Hvis du er medlem af Ældresagen, kan du få rådgivning og vejledning om, hvordan du søger tilskud. Ældresagen har forskellige samarbejdsaftaler med optikere, som kan give rabatter eller særlige tilbud til medlemmer.

Sygeforsikringen “danmark

Sygeforsikringen “danmark” giver tilskud til briller og kontaktlinser for deres medlemmer. Størrelsen af tilskuddet afhænger blandt andet af ancennitet. Som udgangspunkt er tilskuddet 30% af brillens pris. Brilleklubben giver dig mulighed for let og enkelt at få tilbud i forbindelse med dit køb.

Tilskud til briller fra kommunen

At få tilskud til briller fra kommunen kan være en stor hjælp, især hvis man har lav indkomst eller er på kontanthjælp. Kommunen tilbyder økonomisk støtte til briller efter servicelovens § 112, som giver mulighed for støtte til hjælpemidler. Under visse betingelser kan briller anses som et hjælpemiddel, som en borger kan få støtte til. § 112 fastsætter reglerne for, hvornår en person kan få tilskud til hjælpemidler som briller, hvis de er nødvendige for at afhjælpe varige funktionsnedsættelser. Her er en guide til, hvordan du kan søge om tilskud til briller fra kommunen og sikre adgang til nødvendige synshjælpemidler.

Betingelser for tilskud til briller

For at være berettiget til tilskud til briller eller andre hjælpemidler fra kommunen, skal du opfylde visse betingelser. Først og fremmest skal du have en dokumenteret synsnedsættelse fra en optiker eller øjenlæge, der kræver brug af briller. Derudover skal din økonomiske situation vurderes. Kommunen ser på din indkomst, formue og eventuelle andre ydelser, du modtager. Typisk er det personer med lav indkomst, pensionister eller personer på kontanthjælp, der kan få tilskud. Det er vigtigt at bemærke, at betingelserne kan variere fra kommune til kommune, så det er en god idé at kontakte din lokale kommune for præcise oplysninger.

Sådan søger du om hjælp

Processen foregår typisk via borger.dk, hvor du vedlægger dokumentation fra optikeren og beskriver dine behov for brillestøtte. Inkluder oplysninger om styrker, synsforstyrrelser og behov for opgraderinger som prisme. Prisen på brillerne skal også fremgå.

Tilskuddets størrelse

Kommunen vurderer ansøgningen og visiterer et tilskud, som typisk dækker omkring 50% af hjælpemidlets pris hos en optiker. Typisk kan du selv afgøre hvor du køber brillen og du kan være heldig, at tilskuddet dækker hele brillens pris, hvis du køber hos en billig optiker.

Tilskud til briller fra Sygeforsikringen “danmark”

Sygeforsikringen “danmark” tilbyder tilskud til briller og kontaktlinser for deres medlemmer som en del af deres dækning af sundhedsudgifter. Hvis du er medlem af “danmark”, kan du få dækket en del af udgifterne til både briller og synsprøver. Her er en guide til, hvordan du kan få tilskud til briller fra “danmark” og hvad du skal være opmærksom på.

Køber du hos Brilleklubben eller andre butikker på internettet, kræves dokumentation for, at synsprøven er foretaget i Danmark af en autoriseret optiker, optometrist eller øjenlæge. Synsprøven, også kaldet brillerecept skal indsendes af medlemmet selv før der kan betales tilskud til brillekøb.

Brilletilskud 2024

Maximalt tilskud for briller (per par) er som følger:

Maksimalt tilskud er 420 kr. for enkeltstyrkebriller og 750 kr. for flerstyrkebriller. Der kan maksimalt gives 800 kr. i brilletilskud per år. For medlemmer med mere end 5 års anciennitet er maksimum dog 3.000 kr.

BrilletypeMaksimalt tilskud
Enkeltstyrkebriller420 kr.
Flerstyrkebriller750 kr.
Max/år800 kr.
>5 år3.000 kr.

For medlemmer af Sygeforsikringen “danmark” er Brilleklubbens priser en kæmpe fordel.

  1. For vores glidende overgang gives 30% af 1.500 kr. – altså 450 kr. Vores pris er så lav, at man får det fulde 30% i tilskud uden fradrag.
  2. Med mere end 5 års abonnement har medlemmer fuldt tilskud til næsten 7 par briller årligt.
  3. Tilskuddet for to glas er det samme som for et par briller, så der er intet særskilt tilskud til stel. Du får således samme tilskud når du skifter glas i dine gamle briller som hvis du køber helt nye briller.

Disse brilletyper omfattes ikke af tilskud

  • Solbriller uden styrke er ikke dækket – der kræves en styrke på over 1 for at få tilskud.
  • Billige læsebriller fra Netto eller tankstationen er ikke dækket, da de ikke er udmålt hos en optiker. Tilskuddet omfatter kun udmålte glas, hvilket giver en god mulighed for at opgradere til bedre briller efter en synsprøve.

Hvor meget giver Ældresagen til briller?

Ældresagen giver ikke tilskud som sådan, men har en række rabataftaler med store optikerkæder som Synoptik og Thiele, hvor man får 20% rabat som medlem. Det er en god idé at tjekke Ældresagens hjemmeside eller kontakte dem direkte for at få mere information om de aktuelle rabataftaler og hvordan man kan drage fordel af dem som medlem.

Oversigt over tilskud og priser

For skræddersyede brilleglas er prisen hos en traditionel optiker typisk omkring 8.000 kr. Hos Brilleklubben er prisen 1.500 kr. Priser med og uden tilskud ses i oversigten nedenfor.

Uden tilskudMed tilskud
Kommunen
Optiker8.000
Brilleklubben1.500
Sygeforsikringen “danmark”
Optiker8.0007.250
Brilleklubben1.5001.050
Ældresagen
Optiker8.0006.400
Brilleklubben1.5001.500